Vores volontørophold i Egypten var fra august 2005 til og med januar 2006.
Her arbejdede Maria på Ava Mina Hospital med at forbedre hygiejne standarden
og implementere et computerbaseret aflønningssystem i Excel. Martin
arbejdede i Sankt Minas kirkecenter, hvor han lavede kursusmaterialer til
engelsk- og computerkurser samt instruerede lærerne i computercentret så de
fremover selv kan afholde computerkurser.
Desuden deltog vi i opstarten af
projektet Hope For Children, der arbejder på at lærer de fattigste i
slumområderne om grundlæggende hygiejne og ernæring.Vores oplevelser i Egypten er mange. Det har været utrolig spændende at
leve i et så fremmed land og også utroligt udfordrende, som vores
fællesmails også bærer præg af. Men en af de største oplevelser var slet
ikke egypterne, men de andre udsendte danskere. Deres uforbeholdte
gæstfrihed, som vi lukrerede på ved enhver given lejlighed, var en oplevelse
i sig selv.Vores ophold i Egypten har været en oplevelse for livet og vi håber at
familie, venner og bekendte samt andre interesserede via denne side kan få
et indblik i alle de mange oplevelser.
Fællesmails | Artikler | Billeder |
---|---|---|