Besøg på Sankt Mina Kloster
På
vores tur til Alexandria, som man kan læse om i Fællesmail 2, besøgte vi Sankt Minas koster. Det var lidt inden vi ankom
til Alexandria. Især Laurice, der havde været arrangør af turen, var meget
ivrig efter at vise os Sankt Minas kloster.Sankt Mina er en helgen, hvis største helgengerning som
levende må siges at være hans martyrdom, hvor han gennemgik piskning og
megen anden tortur uden at opgive sin tro og hvor han ikke kunne saves i
eller brændes. Således er hans knogler stadig intakte og ligger til grund
for klostrets placering. Udover nærheden af Sankt Minas knogler er klostret
fyldt med ikoner og andre helligdomme. Især et af ikonerne er specielt, idet
det giver olie fra sig én gang om året. Dette ikon er selvsagt et mirakel.Besøget var yderst interessant, idet den koptisk
katolske tro udfolder sig så anderledes end vores protestantiske. Hvor
protestantismen holder fast i at kors og krucifikser mm. alt sammen er
symboler, tror kopterne på at de er hellige. Derfor drager de i stort antal
til bl.a. dette kloster som en slags familie-dagsudflugt. Her hænger de ud
forskellige steder på klostret ved de forskellige helligdomme. Ved hver
helligdom er der forskellige ting der skal gøres. Nogle steder synges eller
messes en tekst i en slags trancelignende kor, andre steder berøres eller
kysses et billede eller en statue og atter andre steder skrives der bønner
på papirlapper og puttes i kasser. Man kan også passere et mindre kontor
hvor man får tildelt en lille ampul med den hellige olie fra miraklet. Da vi
var tre udlændinge, sørgede Laurice for, at fik vi megen særlig
opmærksomhed. Det var selvfølgelig lidt akavet, men også meget spændende. En
af stedets præster, der var omgivet af både syge og raske folk der ville
velsignes, gjorde en dyd ud af at berette os om symbolikken i kirkens
udsmykning, begivenheder i Sankt Minas liv osv. På trods af, at vi ikke
forstod det hele, var det vældig interessant. 
Hele
denne tro på at man selv kan gøre noget for at opnå frelse, er for en
udenforstående meget mystisk. Det kunne indikere en tro på at man kan være
mere eller mindre frelst, alt efter hvor mange hellige handlinger man har
udført. Det passer meget dårligt med min protestantiske opfattelse af den
guddommelige nåde der gives gratis og gør, for mig at se, at troen bliver
til noget ydre i stedet for noget indre. Men, jeg er jo også kun en tilskuer
med ganske få erfaringer og oplevelser inden for den katolske kirke, så jeg
bliver forhåbentlig klogere hen ad vejen.
Til sidst skal lyde en tak til de ansatte på DSSA's kontor i Kairo, herunder især Laurice, for deres store indsats for at vise os Egyptens bedste sider!
/Martin
