Fællesmail 1
Hejsa allesammen
Så er vi kommet over det store hav og ud I den store verden. Indtil videre er alt gået godt. Vi startede med at flyve til Michigan hvor Anna og Christian (Marias svigerinde og bror) bor. Her var også resten af Marias familie samlet til en fælles ferie i et sommerhus i det nordllige Michigan. Inden vi drog mod sommerhuset havde vi lige en tre dage i East Lansing hos Anna og Christian, hvor vi straks kastede os over den første amerikanske udfordring; bilkøb. Heldigvis havde Anna og Christian netop købt bil selv, så de var helt opdaterede med hvilke mærker der er gode, hvordan man spotter et ”paint job”, hvor man tjekker bilens historie på nettet, prissætning og meget mere. Det var en kæmpe hjælp og allerede om fredagen fik vi købt Trunte for den nette sum af $2000 og fik hende indregisteret med midlertidige plader indtil vi kom til Maryland.
Sommerhusturen var super hyggelig med masser af sol, badning, hygge og Settlers. Derefter drog Elisabeth, Karen Margrethe og Jens Peter videre mod New York, mens vi havde et par dage mere hos Anna og Christian inden vi hopppede i Trunte og kørte de godt 1000km til Baltimore i Maryland.
I Maryland skulle vi mødes Med Salva Marziale – en person vi var blevet sat i kontakt med i tredje led gennem nogle af Marias kommende kolleger. Indtil nu havde vi kun snakket med Salva pr. Telefon og e-mail og selvom der aldrig kom helt klare aftaler ud af det, var der ingen grænser fo hjælpsomheden hos Salva – både mht. bolig men også med henblik på aktivering af Martin, indregistrering af bil, ansøgning om arbejdstilladelse osv. Vi havde godt hørt at amerikanere var flinke meeen... efter at have været i Sydamerika havde Martin lidt reservationer overfor folk der i den grad ville blande sig i alle personlige forhold. Men selvom alarmklokkerne bimlede havde vi ikke så mange andre muligheder for at finde bolig for den første måned så kursen gik til Salva.
Ved vores ankomst var første overraskelse ved Salva at det var en dame. Efter telefonsamtaler osv. havde vi været overbevist om at det var en mand. Salva viste os tre forskellige steder, hvor vi kunne bo - hvoraf den ene endnu ikke stod tom, men ville gøre det midt i august - og hvor hun regnede med at vi ville bo resten af året. Dette på trods af at vi udtrykkeligt havde forklaret og skrevet at vi kun søgte bolig for den første måned. Da det efterhånden gik og for hende at vi mente det med den første måned gik det med venligheden som sodavandsis på en varm sommerdag! Stemningen blev mildest talt kølig og huslejen for en måned steg betragteligt. Det blev ikke bedre da vi insiterede på på en lejekontrakt med den rigtige adresse på, da hun mente vi skulle bibeholde postadresse hos hendes søsters forretning, som vi havde brugt hidtil (Vi skulle bruge en Baltimore adresse til forsikring af Trunte).
På trods af den ubehagelige oplevelse fik vi et sted at bo. Vi har lejet to værelser på første sal hos Salvas fætter Jonatan. Han er en flink fyr på 26, der sælger service til barer og restauranter. Han har en kæreste, Monica, fra Argentina. Hun bor i Annapolis og det er vist en del af grunden til at vi ikke ser dem så tit.
Det er fedt at få lov til at bo hos Jonatan der er en rigtig amerikaner. Han er lidt brovten, laver aldrig selv mad, er lidt til den overvægtige side, højrøstet og meget flink. Når han giver anvisninger til et supermarked, der ligger ”lige rundt om hjørnet” betyder det ti minutter i bil og tror vist nok at vi er økologiske hippier fordi vi selv har bagt brød - altså en rigtig amerikaner.
Maria er begyndt på laboratoriet, hvor folkene lader til at være både hjælpsomme og flinke. Det tager en del tid at komme igang da alt skal bestilles hjem. Det er ikke som i Danmark hvor man er fælles om alle kemikalier, kits, enzymer mm. Det taget lidt tid at tænke eksperimenterne igennem og huske alle småting der skal bruges - men helt sikkert en god øvelse. Meltem, fra laboratoriet, har været rigtig sød til at hjælpe med hvad der skal bruges og hvad der kan overtages fra andre. Desuden kan Maria allerede mærke at Meltem har en del erfaring med at få sat forsøg op så effektivt som muligt. Det er blandt andet det hun er her ovre for at få mere erfaring i. Meltem har sidste dag i lab midt i oktober, så det er med at suge så meget viden til som muligt nu. Penny og Alex (begge piger) fra lab har Maria snakket lidt med. De tog os med ud og spise den første fredag vi var i Baltimore - rigtig hyggeligt. Penny tager tilbage til England 1. oktober så vi regner med at kunne købe en del af hendes ting. Alex har luftet at vi måske kunne tage på en ”spøgelsestur” i Baltimore til Halloween da der efter sigende skulle være en del ”haunted houses” her J.
Martin er indtil videre den hjemmegående praktiske gris, der tager sig af alt papirarbejdet. Det vil sige indregistrering af bil, konvertering fra internationalt kørekort til Maryland Drivers License, oprettelse af bankkonto osv. Det lyder ikke som om det er noget man kan fylde sin tid ud med, men man bliver overrasket over deres tunge system! Man skal for eksempel kunne producere to beviser for hvor man har bopæl inden man kan få et kørekort. Lejekontrakten er fin nok som det ene bevis, men derudover skal man kunne fremvise en adresseret regning for vand, el, telefon eller lignende. Da vi jo netop er kommet til byen og desuden bor til leje, er det jo ikke noget vi lige har i baglommen... Det forklarede vi naturligvis til den fuldmægtige på motorkontoret - men ak... sådan er reglerne! Motorkontoret accepterer i øvrigt ikke breve fra dem selv som bevis for bopæl.
Det viste sig imidlertid at man ikke skulle have bevis for bopæl for at indregistrere bilen og at selve indregistreringen af bilen var et bevis for bopæl i sig selv - var der nogen der sagde sindssyge amerikanere???
Ellers er der lækkert herovre - særligt der hvor vi skal ud og bo når vi overtager vores ”nye” lejlighed på onsdag. Det er i et område der hedder White Marsh, der i modsætning til der hvor vi bor nu er et pænt område. Grunden til at vi kan udtale os så sikkert om den slags ting skyldes stor hjælpsomhed fra sikkerhedspolitiet på Marias arbejde. Obersten var nemlig så venlig at han lige printede en kriminalitetsstatistik over området hvor vi bor, så vi kunne se, at hvor der havde været begået kriminalitet inden for de sidste 14 dage inden for en ½ mils omkreds (800m). Det talte bl.a. 1 mord, 9 røverier, 4 indbrud, 1 groft overfald, 5 indbrud i bil og 6 biltyverier. Til sammenligning kan det fortælles at obersten ikke engang gad slå det op, da han hørte at vi skal bo i White MarshJ.
I det lejlighedskompleks vi skal bo i, Southfield Apartments, er der både svømmepøl, fitness center, volley- og tennisbane så det er det helt ferieland. Derfor har vi også fundet en lejlighed med et gæsteværelse sådan at du kan komme og besøge os herovre! Så tjek www.kelkoo.dk efter den billigste billet til Washington eller Baltimore (ca kr. 4000 for en retur alt inkl.), så henter Trunte dig i lufthavnen.
Det var alt for denne gang. Hvis du vil se flere billeder eller følge lidt med i vores dagligdag prøver vi på løbende at opdatere vores hjemmeside. Her kan du også finde vores adrese og mobilnumre, der for begges vedkommende ændrer sig lidt løbende... Man kan ringe til os på 36 987 937 (ingen landekode). Det er et dansk nummer, der - gratis - viderestiller dit opkald via internettet til os. Hvis vi ikke lige er der, kan du lægge en besked på telefonsvareren. Der er 6 timers tidsforskel, så alle opkald før kl. 14 dansk tid er midt om natten herovre! Og husk at man ikke behøver nogen god grund til at ringe - lige at ville sige hej er nok!
Mange venlige hilsener!
Maria og Martin
