Så er der igen nyt fra Port Said, hvor det varme vejr er på retur og hvor jeres udsendte reportere nu er ved at være mere rutinerede udi det egyptiske.
Denne gang byder vi på følgende overskrifter:
Siden sidst
Der er efterhånden sket en del hernede siden sidst. Signe har forladt vores danske ghetto i Port Fuad, vores forældre har været på besøg, det har været Ramadan, vi har været på ørkentur, haft besøg af Prins Joachim, været til julebazar på Hotel Hilton og juleferien som består af et dykkerkursus i Det Røde Hav er bestilt.
Dagligdagen
Siden sidste fællesmail, hvor vi just var ankommet
til Port Said, har vi arbejdet på at få en dagligdag til at køre, med de
begrænsninger og muligheder der er her i Egypten. En ting der nok er
kommet lidt bag på os er den store RSQ (Rock Star Quality - på dansk;
stjernestatus) som vi besidder. Det falder enormt svært at få lov til at
færdes diskret og ubemærket pga. vores lyse hår og blå øjne. Vi havde
regnet med at vi ville blive kendte ansigter i løbet af den første måned,
men det lader til, at der dagligt er adskillige, der ser os for første
gang. Det er især de unge drenge hernede der lader hormonerne styre
hjernens piftecenter når de ser Marias lange lyse hår uden tørklædedække.
Det er jo altid dejligt at blive beundret, men - alt med måde... Heldigvis
lader det til at vinteren med sit køligere vejr og færre dagstimer har en
positiv effekt i den henseende, men i praksis er det ikke behageligt for
Maria at færdes alene i Port Said medmindre det foregår i taxi. 
Til gengæld har vi tilbragt mere tid i Cairo, hvor
både Maj-Britt og Familien Lund Herum altid tager imod med åbne arme og
hyggelige timer.
Parlamentsvalg
Her i Egypten er man også ved at prøve at tage fat på den demokratiske styreform. Blandt andet var der præsidentvalg i september, hvor der for første gang nogensinde var opstillet flere kandidater. Alligevel var udfaldet fastlagt på forhånd og den siddende præsident Mubarak blev genvalgt. Nu har der så været parlamentsvalg, hvilket vi må beskrive som en positiv oplevelse fordi vi har set folk engagere sig i dette valg. Det er for os et tegn på at der i det mindste i parlamentsvalget foregår en reel demokratisk proces. Nu er det hele imidlertid ikke lutter lagkage, for vi hørte da også om uroligheder rundt omkring i landet - særligt i Alexandria, hvor religionskonflikt blev draget ind i valgkampen med vold og fjendskab til følge - men også her i Port Said, hvor én efter sigende skulle have mistet livet under uroligheder. Én fortalte mig også at man kunne få penge af kandidaterne for at stemme på dem. Tarifferne skulle ligge på 50 til 100 egyptiske pund (55-110 kroner), hvilket er mange penge i et land hvor den gennemsnitlige månedsløn er 700 E£.
Ramadanen
Ramadanen er nu vel overstået, og det mås siges at
være en højtid der ændrer på hverdagen for alle hernede. Ramadanen er den
niende måned i den muslimske kalender der indretter sig efter månen. I
denne måned skulle Gud første gang have åbenbaret Koranen for Mohammed. I
denne måned må der ikke spises eller drikkes i dagstimerne, hvilket vil
sige så længe der er lys nok til at man uden problemer kan skelne en hvid
tråd fra en sort tråd. I praksis er der sat ret præcise klokkeslæt på, så
den enkelte ikke behøver rende rundt med sit sytøj.Når mørket falder på brydes fasten med bøn og iftar (et måltid). Da det kan være svært at nå hjem til denne tid -
især i Cairo, er der ofte fællesspisninger. Det minder mest om teltfest i
Danmark hvad angår spisningen. Lange borde og bænke stilles op aften efter
aften og maden betales af organisationer, eller lokale velhavere og alle -
uanset tro - er inviteret til at deltage. Således oplevede Signe mens hun
havde besøg af Thomas at blive hevet med til en fællesspisning, hvor de
blev bænket ved siden af en koptisk præst og hvor gildet blev betalt af en
lokal tandlæge.Måneden er også en måned til eftertanke, fordybelse i
koranen og en måned hvor fjendskab skal vige for venskab. Generelt er det
værre at gøre dårlige ting i Ramadanen end ellers.For os, som jo ikke er muslimer, var oplevelsen lidt
mere jordnær. Hele byen blev pyntet op med så megen glitter, lir og
kulørte blinkende lamper at selv Gertrud Sand ville knibe en glædeståre.
Desuden er det den tid på året, hvor man kan opleve tomme gader og lukkede
butikker, hvis man bevæger sig i tiden lige omkring mørkets frembrud. Her
har vi oplevet både Port Said, men også Cairo forvandlet til de rene
spøgelsesbyer i forhold til det evige mylder af mennesker der råder til
daglig.Ramadanen slutter med tre dages fest kaldet
Id-al-Fitr. I disse dage skulle alting efter sigende gå i stå, men det
oplevede vi ikke, da vi drog ud i ørkenen som du kan læse om i næste
afsnit.
Ørkentur
I Id-al-Fitr tog vi af sted ud i den egyptiske ørken
sammen med den nye årgang fra Dar Camboni sprogskole og de andre danskere
hernede. Det var en tredages tur til Farafra som er en oase-by i det
vestlige Egypten.Vi var i alt 27 turister der startede fra Kairo en
kølig onsdag morgen tidlig kl. 7.00. Gruppen bestod af franciskanermunke
fra Spanien, sprogstuderende fra USA, freelancejournalister fra Italien og
så os udsendte danskere. Turen foregik i bus og varede otte timer inden vi
nåede til Farafra, hvor vi fik frokost og blev fordelt i fem jeeps og
satte kursen ud i ørkenen for alvor. 
Første aften var vi i White Dessert, der har fået sit
navn på grund af de mange hvide kalksten der stikker op over det hele og
mest af alt får det hele til at ligne et is-landskab. Vi nåede frem til
overnatningsstedet, der i øvrigt ikke kvalificerede sig særligt som
overnatningssted ved andet end at der var der bilerne stoppede, lige inden
solnedgang. Så satte beduinerne lejr op og gik i gang med madlavningen
mens vi andre vandrede lidt ud i ørkenen og fandt en kalksten at sidde på,
hvor man så kunne nyde solnedgangen. Solnedgang i Egypten foregår temmelig
hurtigt og når man er i ørkenen bliver det bagefter temmelig mørkt,
hvilket får en helt fantastisk stjernehimmel til at kigge frem. Aldrig har
vi set så mange stjerner eller så mange stjerneskud - helt fantastisk! 
Næste dag kørte vi til Sand Dessert som er en del af
ørkenen uden stenformationer eller andet - bare masser og masser af sand.
På vejen derud kørte vi forbi en varm kilde, der bruges til at vande
marker med, hvor vi badede i opsamlingsbassinet - lækkert! Selve køreturen
var også lidt speciel idet vi fik lov til at sidde oven på jeepen forudsat
vi holdte godt fast!Vi ankom igen denne aftn lige inden solnedgang til
lejrstedet, der denne gang var for foden af nogle enorme klitter i Sand
Dessert. Vi strøg selvfølgelig straks op på toppen for at nyde udsigten
for nogles vedkommende og for andre for at slå kolbøtter ned af klitten i
en forrygende fart for så atter at bestige den. 
På tredjedagen gik hjemrejsen gennem Black Dessert,
der tilsyneladende er sort fordi et utal af små vulkaner har spredt deres
lava som sten af alle størrelser udover ørkenen. I Black Dessert stoppede
vi også ved krystalbjerget, der som navnet antyder, består af en hel masse
krystaller. Her var det noget svært at få især den kvindelige del af
selskabet ind i bussen igen... men imod alle odds lykkedes det og turen
gik tilbage til Cairo, hvor turen endte.
Vores arbejde
Generelt synes vi selv at vores arbejdsopgaver skrider fremad. Dog kæmper vi med den egyptiske ringeagt af tid, der manifesterer sig i manglende overholdelse af aftaler, deadlines osv. Dette gør til tider arbejdsopgaverne frustrerende og under alle omstændigheder får dem til at skride langsommere fremad end vi havde håbet på og forventet med vores danske tid-er-penge mentalitet. Her er det så godt at vi kan bruge lidt af Martins viden fra seminariet om, at det ikke altid er produktet der er det vigtigste - men processen!
Besøg fra lille Danmark
Af andre gode nyheder kan vi berette om de besøg vi
har haft hjemmefra. Under Ramadanen havde vi besøg af Marias forældre i 10
dage. Det var 10 superhyggelige dage i hhv. Cairo og Port Said, hvor vi
atter tog turistuniformen på og udforskede eller genså nogle af Cairos
turistfælder men også fik lejlighed til at præsentere vores dagligdag både
som den var i Cairo den første måned men også som vi udlever den her i
Port Said. Udover hyggelige timer medførte besøget også vigtige
forsyninger hjemmefra såsom hovedpuder, rugmel, gaffatape, Harry Potter
bøger og tre liter hvidvin med taphane. 
I sidste uge i oktober var det så Martins forældres
tur til at besøge. Da de har været i Egypten flere gange tidligere kunne
vi her springe over de største turistfælder. I stedet blev det til en
ridetur i ørkenen omkring pyramiderne på hhv. hest og kamel, fancy
restaurant besøg og igen fremvisning af vores dagligdag i både Cairo og
Port Said. Også denne gang fik vi vigtige forsyninger hjemmefra i form af
julegaver, sovsekulør, juleløber, lampeskærme, adventskrans og tre liter
rødvin med taphane.Det betyder meget for os at vi har haft lejlighed til
at vise vores forældre hvor vi færdes her i det store udland, da det på
den måde bliver væsentligt nemmere for dem at forstå det når vi fortæller
og forklarer om vores oplevelser. Hermed også en opfordring til at komme
herned og låne vores gæsteværelse til dem der måtte have lyst!
Tiden der kommer
Julen nærmer sig og der skal jo også holdes jul selvom man er i Egypten. Desværre er der ikke så mange andre hernede der har de store festligheder den 24. december da kopterne mener Jesus blev født den 7. januar og muslimerne tror at Jesus bare er en blandt flere profeter og derfor ikke fejrer ham særligt.Derfor har vi set os nødsaget til at tage til Dahab, som er en by på Sinai halvøen ud til det Røde Hav. Her skal Martin og muligvis også Maria bruge juleferien til at erhverve et lille dykkercertifikat. Vi vil naturligvis savne de overvældende mængder dansk julemad, kulde og sjap, forkølelse, manglende dagslys og julegaveindkøb, men vi håber at vi kan holde humøret oppe på trods :-)
Julegavehjælp
Til dem af jer der går derhjemme og tænker: "Hvad skal jeg dog give til en der har alt...?" så kommer der her lidt hjælp! Gå ind på www.maadichurchstjohn.org/catalog/index.html og køb et gavebevis til vedkommende - det er med garanti en julegave som både giver, modtager samt støttemodtager bliver glad for! Bemærk at der går lige præcis 0 % går til administration!
WWW
Efter at vi er komme væk fra bredbåndsforbindelsen i Cairo bliver hjemmesiden desværre ikke opdateret så meget. Du kan dog finde denne fællesmail krydret med billeder på hjemmesiden!
På gensyn!
Det var alt for denne gang. Vi håber I alle må få en glædelig jul og et godt nytår derhjemme! Vi er glade for at være hernede, men glæder os nu alligevel bravt til at se jer alle igen. Husk også på at en mail altid bringer glæde - også selvom den ikke fortæller store nyheder!
Mange kærlige hilsener
Maria og Martin
