Hej alle sammen!
Velkommen til fællesmail nr. 2, der denne gang har følgende overskrifter:
Arabisk skrider fremad, men ikke uden frustrationer
Og sidst men ikke mindst - vejret
Stort og småt siden sidst
I sidste mail berettede vi om den fantastiske kommunikation med vores vicevært, der gerne skulle føre til en fungerende vaskemaskine... Det er dejligt at kunne fortælle at det er lykkedes! Især er det lækkert eftersom kommunikation omkring vasketøj i øvrigt, har vist sig at være særdeles vanskeligt. To gange har vi nu indleveret tøj til vask og strygning ved det lokale vaskeri, og begge gange er der kraftige tegn på at tøjet kun er blevet strøget. Det ser vældig pænt ud, men tomatsovspletter strøget ind i hvid T-shirt bliver måske lidt ulækkert i længden... Om vi bliver snydt eller det er sprogbarrieren der spiller et puds vides ikke med bestemthed, men nu vasker vi i hvert fald vores tøj selv...
Ellers, meget apropos stort og småt, har vi lidt problemer med vores maver. Martin kom først med dårlig mave allerede på dag 2, men har fået det godt igen, Maria kom ikke med til Alexandria idet hun fik den hidtil værste omgang mavepine, mens Signe har rekorden i den længste maveonde, der startede dag 3 og først nu, med lægebehandling, er ved at "ebbe ud". Det er jo en festlig del af hele rejseoplevelsen, at afføring bliver et dagligt tilbagevendende samtaleemne, men vi skal nok spare jer for yderligere detaljer, men blot fortælle at vi har det godt :-)
Arabisk skrider fremad, men ikke uden frustrationer
Det er naturligvis med glæde vi kan berette, at vores arabiske gør fremskridt. Det er ikke længere det rene volapyk når folk snakker til os, men derimod en samling ord, hvor vi til tider kender nogle af dem. Endvidere er vi ved at udvikle et ordforråd og få lidt indblik i grammatikken. Megen af vores træning af det arabiske foregår, når vi kører i taxi, hvilket er udmærket øvelse. De fortæller gerne, og vi lærer nyttige ord for de ting vi ser undervejs; sammenstød, kø, klar bane, udenfor (blev lært i forbindelse med nogle meget ubehagelige lyde fra bilen, som chaufføren ikke mente vi skulle tage os af), bro osv. Desuden bliver man god til tallene når prisen for køreturen skal forhandles.
På skolen har vi nu lært at konversere om vejret, biblioteksbøger og vores familie (dog begrænset til søskende og onkler indtil videre). Vores lærer, Ibrahin, mener at 1 måned er alt for lidt - vi burde have 3 måneders undervisning. Det har han dog fundet en løsning på; intensiv undervisning! Det betyder at repetition og gentagelse er to ting vi ikke møder. Derimod præsenteres vi dagligt for en gruppe ord, der minder meget om hinanden, og deres genitiv-bøjning. Det forventes så at vi kan disse ord samt deres bøjninger udenad næste dag - udover de almindelige lektier selvfølgelig. Da det ikke helt lykkes for os hver dag, mødes vi med stor forståelse fra Ibrahins side, udtrykt i vendinger som; "Why you not know this - I told you yesterday!", "Read faster - you know the alphabet now - you must know the alphabet 
by know! og "Why you not study at home - You must study!"
Det er til tider lidt hårdt at høre, når hele dagen før er gået med at terpe... Men, med fælles hjælp, intern samtaleterapi og trøstespisning på vores stamcafé klarer vi os igennem. Det skal retfærdigvis også siges, at vi er glade for hans store engagement og hans åbenlyse dygtighed på området! Det er også ved at gå op for os at hans kritik altid sker med et glimt i øjet og at han ret hurtigt fornemmer hvis man har en skidt dag - for derefter at tage lidt mere hensyn.
Rig og fattig i Kairo
Vi er nu ved at få en hverdag her på Zamalek, den ø i Nilen, hvor vi bor i Henriks lejlighed. Der er stadig mange nye indtryk og det hele kan godt virke som en stor pærevælling. Der er dog nogle ting der står mere frem end andre. En af dem er den enorme forskel på rig og fattig hernede. De rige køre i smarte nye biler, går med vestligt tøj og handler ind i City Star, et kæmpe stort indkøbscenter med mange forskellige butikker. Den nok mest markante forskel mellem City Star og andre steder vi har set i Kairo er, at det er lykkedes dem at holde snavs, støv og fattige kvinder der sælger lommetørklæder ude af centret, hvilket er meget atypisk.
Blot 10 timer efter at have besøgt centeret var vi i Kairo midtby hvor støv og lidt skrald hører med til bybilledet. Skraldet bliver fjernet af nogle af de fattigste i Egypten - det er voksne og børn der samler og sorterer skraldet hvorefter de kan sælge noget af det for nogle småpenge. Det er hårdt at se små børn på cirka 8 år med uglet hår, bare tæer og beskidte ansigter gå med store poser fyldt med affald. Så er der også serviet sælgerne… Det er oftest kvinder med små børn der sidder på et hjørne og sælger små pakker engangsservietter. Dem kan man så købe for hvad man nu synes - som vestlig gerne 1-2 pund hvilket svarer til 1-2 Danske kr. Det er en måde for dem at overleve på uden at tigge. Man oplever i det hele taget ikke mange tiggere her - der er mange der gerne vil sælge sukkersaft, friske figner, bønner, nødder og lignende til nogle få kroner, men de tigger ikke. Nogle af dem har man indtryk af driver en reel forretning, mens andre lever på andres nåde uden at miste værdigheden.
Læs mere om vores hverdagsindtryk fra Kairo på www.digetaamann.dk
Hjemmesiden kører
Som nogle måske husker, truede vi lidt med at få en hjemmeside op at stå. Det er nu blevet en realitet. På den kan man finde bryllupsbilleder, adresser og telefonnumre, indtryk fra Egypten i ord og billeder og - til de særligt snedige websurfere - en lille chokoladehistorie! Vi redigerer løbende på hjemmesiden, så føj den roligt til dine favoritter! www.digetaamann.dk
Besøg i Alexandria
Søndag den 7. august var Martin med de ansatte fra DSSA til Alexandria. Sara, der er leder af kontoret, og Maria kunne ikke komme med da de begge var syge. Men Laurice, Hella, Madam Aida, Peter, Signe og Martin drog af sted i den lejede minibus med tilhørende chauffør og godt humør.
Vejen til Alexandria går gennem ørkenen og det var fascinerende at se det uendelige sandhav. Idyllen var dog lidt generet af den omfattende mængde reklameskilte langs vejen - men det er jo en del af Egypten. Ørkenvejens trafik er lige så rodet og hasarderet som trafikken i Kairo, bare med den undtagelse at bilerne kører hurtigere. Det gør ørkenvejen lidt usikker, hvorfor alle i bussen startede med en fælles bøn inden ørkenvejen - meget betryggende! På vej til Alexandria besøgte vi Sankt Minas kloster. Det var en stor oplevelse, de gav anledning til eftertanke omkring forskelle mellem protestanter og katolikker, men det kan man snarest læse mere om på vores hjemmeside.
Vi kom helskindede frem til Alexandria, der ligger ud til Midelhavet. Her fik vi set det imponerende store Alexandria bibliotek. Det er en nybygget og blev åbnet i 2003. Efter besøget der blev der tid til en lille badetur i Middelhavet. Peter, Signe og 
Martin var klar til bare at hoppe i det nærmeste vand, men det brød vores værter sig ikke om, da det var sammen med det jævne folk. De så meget gerne at vi kørte udenfor byen til en mere privat og også gerne mere eksklusiv strand. Men grundet tidspres var det nødt til at blive i byen, hvorfor vi drog til en betalingsstrand i en mindre bugt. Det var også meget fint, bortset fra, at bugten havde en uheldig tendens til at samle på skidt - og vandet var mildest talt ulækkert. Plastikstykker, engangskrus og meget andet godt flød rundt og ledte tankerne hen på, hvad man ellers svømmede rundt i. Men dejligt var det da at svømme lidt.
Efter svømmeturen gik turen atter hjemad til Kairo, hvor Maria ventede med længsel efter en ensom og kedelig sygedag.
Tiden der kommer
I den kommende weekend planlægger vi endnu en tur til Alexandria - denne gang med Maria. Der vil vi gerne finde en lækker strand, se lidt på byens forretninger, gå på fiskerestaurant osv. Vi skal overnatte hos Pernille, en dansker der arbejder på Alexandria bibliotek, som vi mødte i flyveren på vej herned. På tirsdag skal vi til Port Said med Peter og nogle andre fra DSSA. Her skal vi se hvor vi skal bo og arbejde, samt snakke nærmere om arbejdsopgaver mv. Det bliver spændende at se især lejligheden, men også skolen, hositalet, børnehjemmet, byen og folkene. Udover det står der arabisk på programmet alle hverdage - og det er jo bare dejligt!
Og sidst men ikke mindst - vejret
Vejrudsigten hernede er til at finde ud af. Det er varmt og solrigt alle dage! Man kan dog efter nogle dage hernede begynde at skelne de virkelig varme dage fra de varme dage, ligesom det nogle gange er lidt overskyet om formiddagen. Vi ved dog ikke om det er smog eller skyer eller en skøn blanding der skygger for solen, men det virker dejligt kølende.
